Vinder tysk ADAC test
24-02-2010

Volvo's aktive sikkerhedssystem vinder tysk ADAC test.

 

Den største forening for bilejere i verden, tyske ADAC, har gennemført en  sammenlignende test af forskellige systemer til automatisk styring af fart og afstand i biler. Volvo XC60 blev klar vinder af testen, hvor seks forskellige modeller blev sammenlignet.

 

"ADAC har foretaget en samlet bedømmelse, hvor Adaptive Cruise Control (ACC), Distance Alert og City Safety indgik. Så vidt jeg ved, er det første gang, en test vurderer den samlede effekt af disse sikkerhedsfremmende funktioner," siger Jonas Ekmark, chef for aktiv sikkerhed hos Volvo Cars.

 

I ADAC's rapport står der: "Volvo-systemet scorer først og fremmest, fordi det konsekvent har hovedvægten lagt på at undgå uheld. Når der er fare på færde, bliver føreren informeret af en rød, blinkende advarselslampe i forruden. Ved lave hastigheder – under 30 km/timen – opdager den supplerende, integrerede laserteknologi, City Safety, samtidig køretøjer, der holder stille, og bremser tids nok til at stoppe bilen hvis der er risiko for et uheld".

 

"Bedst mulig sikkerhed – det lover vi"

"Det føles godt, at ADAC lægger mærke til, at vi har et system, som forebygger uheld. Vi har nemlig lovet vores kunder at tilbyde den bedst mulige sikkerhed," forklarer Jonas Ekmark.

 

City Safety's exceptionelle stilling understreges af, at det er et system, der ikke bare er unikt på verdensplan, men som samtidig er i masseproduktion i den nuværende Volvo XC60, hvor det er standardudstyr.

 

ADAC understreger en anden ting ved Volvo's system til automatisk fart- og afstandskontrol: "også når ACC er slået fra, bliver føreren uden at blive forstyrret advaret effektivt, hvis bilen befinder sig under sikkerhedsafstanden.

 

ACC i den nye S60 – og så en verdensnyhed

Overvågningssystemet til aktiv fart- og afstandskontrol er ekstraudstyr, der for øjeblikket kan leveres til Volvo XC60, XC70, V70 og S80. Det kan også fås til den nye Volvo S60, som har verdenspremiere i begyndelsen af marts på biludstillingen i Geneve.

 

I forbindelse med ACC systemet har den nye S60 en verdensnyhed at byde på: Pedestrian Detection with Full Auto Brake – et system, der bremser automatisk for fodgængere, og som kan forhindre en påkørsel ved hastigheder op til 35 km/timen. Som XC60 har også den nye S60 City Safety som standardudstyr.

 

De andre biler i ADAC's sammenlignende test var Audi A4, VW Passat CC, Honda Accord, Lexus IS og Ford Mondeo.

 

Med sine cirka 16 millioner medlemmer er ADAC (Allgemeiner Deutscher Automobil-Club) den største sammenslutning af bilejere i verden.

Nyheder fra Volvo
Nu starter produktionen af Volvo's nye sportswagon
På Volvo's fabrik i Göteborg begynder man nu at serieproducere den nye V60 sportswagon. Ved fuld produktionstakt ruller der 240 V60'ere af samlebåndet dagligt.   Den første
Sikker stil - fræk pris - Fashionpris kr. 210.000
Denne bil er en forkælelse til dig, der værdsætter design og køreglæde. Du bliver klædt på til alle formål. Kompakthed og stil er som skabt til byture, og i selskab med den altid fantastiske kørekom
Volvo V50 Style - Fashionpris kr. 268.999
Hvem siger, du ikke både kan være praktisk og lækkert klædt på? I en Volvo V50 Style får du plads til hele familien. Og det kompakte og elegante design giver dig frihed til at komme ubesværet rundt i
1.6 liter GTDi motorer fra Volvo
1.6 liter GTDi motorer fra Volvo - høj ydelse og minimalt brændstofforbrug     Volvo's motorprogram bliver udvidet med T3 og T4, to firecylindrede 1.6 liter
Irv Gordon stiler mod 3 millioner miles i sin Volvo P1800
70-årige, amerikanske Irv Gordon kører rundt i trafikken i bilen med det højeste speedometertal, en Volvo P1800 fra 1966. Nu er det hans plan inden for de næste tre år at sætte en rekord, der næppe
Svenske Volvo Cars har fået kinesiske ejere
Ford Motor Company's salg af Volvo Cars til Zhejiang Geely er nu endeligt på plads. Samtidig får Volvo en ny topchef med tysk-amerikansk islæt, nemlig Stefan Jacoby, der kommer fra en stilling som