Cape Town første stop-over havn
01-03-2010

Cape Town første stop-over havn i Volvo Ocean Race 2011-12

 

Når de deltagende Volvo Ocean Race både lægger ud fra Alicante, Spanien, til foråret næste år, sætter de kurs mod Cape Town i Sydafrika, der bliver første stop-over havn i denne efterhånden legendariske havkapsejlads.  

Dermed er startskuddet gået for offentliggørelsen af navnene på de byer, der kan forvente besøg af Volvo Ocean Race flåden i 2011-12. Resten bliver offentliggjort i løbet af næste måned.

 

Volvo Ocean Race er det eneste professionelle sejlsportsarrangement, der besøger havne verden over, og det er en balanceakt at vælge en rute, der ikke alene byder på udfordringer, men som samtidig er attraktiv for både potentielle sponsorer og partnere og for de konkurrerende besætninger.

 

"Vi har modtaget over firs forslag til havne fra mange forskellige byer verden over, hver med deres egen kultur, specialiteter og udfordringer. Inden vi traf beslutning, har vi taget os god tid til at vurdere de mange forslag fra havne, som godt vil være vært for sejladsen. I takt med at vi forbedrer og løfter standarden for vores stop-overs, er det godt med en by som Cape Town, der deler samme vision og ambitioner," lød kommentaren fra direktør for Volvo Ocean Race, Knut Frostad.

 

Ben ét er 6.500 sømil langt og det ben, som den endelige vinder i 2008-09, Ericsson 4, gennemførte på 21 dage, 17 timer og 54 sekunder. Det er et af sejladsens længste, og historien viser, at det team, der vinder dette ben er endt med at sætte sig på vindertrofæet.

 

For Cape Town bliver Volvo Ocean Race det største arrangement efter FIFA World Cup. Der er solgt over to millioner billetter til World Cup'en, som afvikles rundt om i Sydafrika i juni måned i år.

 

V&A Waterfront i Cape Town er det perfekte sted for mandskaberne, når de i land skal forberede bådene til sejladsens næste etape, og også for gæster, som gerne vil nyde den unikke ånd og atmosfære, der hersker omkring denne klassiske havkapsejlads. Men der bliver ikke tid til hvil med et fuldt sejlprogram forud for starten på andet ben, bl.a. den vigtige in-port konkurrence, som både tæller point i kampen om det samlede vindertrofæ og tjener som pro-am racing.

 

Det næste, der bliver offentliggjort er navnene på de europæiske havne, incl. finaledestinationen, og den samlede rute, og det sker inden udgangen af marts måned i år.

 

Info om Volvo Ocean Race:

  • Næste Volvo Ocean Race starter i Alicante, Spanien, til foråret 2011
  • Cape Town har tidligere været vært for sejladsen syv gange
  • Bådenes design er underlagt restriktioner, og bådtypen er bygget til at sejle hurtigt
  • Det er over 37 år siden, den første sejlads (31.250 sømil) blev afviklet under navnet Whitbread Round the World Race
Nyheder fra Volvo
Nu starter produktionen af Volvo's nye sportswagon
På Volvo's fabrik i Göteborg begynder man nu at serieproducere den nye V60 sportswagon. Ved fuld produktionstakt ruller der 240 V60'ere af samlebåndet dagligt.   Den første
Sikker stil - fræk pris - Fashionpris kr. 210.000
Denne bil er en forkælelse til dig, der værdsætter design og køreglæde. Du bliver klædt på til alle formål. Kompakthed og stil er som skabt til byture, og i selskab med den altid fantastiske kørekom
Volvo V50 Style - Fashionpris kr. 268.999
Hvem siger, du ikke både kan være praktisk og lækkert klædt på? I en Volvo V50 Style får du plads til hele familien. Og det kompakte og elegante design giver dig frihed til at komme ubesværet rundt i
1.6 liter GTDi motorer fra Volvo
1.6 liter GTDi motorer fra Volvo - høj ydelse og minimalt brændstofforbrug     Volvo's motorprogram bliver udvidet med T3 og T4, to firecylindrede 1.6 liter
Irv Gordon stiler mod 3 millioner miles i sin Volvo P1800
70-årige, amerikanske Irv Gordon kører rundt i trafikken i bilen med det højeste speedometertal, en Volvo P1800 fra 1966. Nu er det hans plan inden for de næste tre år at sætte en rekord, der næppe
Svenske Volvo Cars har fået kinesiske ejere
Ford Motor Company's salg af Volvo Cars til Zhejiang Geely er nu endeligt på plads. Samtidig får Volvo en ny topchef med tysk-amerikansk islæt, nemlig Stefan Jacoby, der kommer fra en stilling som